OBS! ny forpagter er fundet (25-10-2018)
Grundejerforeningen Jegum Ferieland søger ny forpagter til områdets Cafe og butik pr. 1. januar 2019 - forventet opstart medio marts. I tilknytning til cafe og butik findes aktivitetsrum, minigolfbane og stor legeplads. Ved overtagelsen vil lokalerne være nyistandsatte og der vil blive afsat et beløb til indretning og nyanskaffelser.
Vi ønsker en forpagter, der i samarbejde med bestyrelsen vil medvirke til at udvikle området, butikken og driften af cafeen.
Jegum Ferieland består af ca 750 grunde, hvoraf ca 700 er bebygget. Området besøges hvert år af et stort antal turister fra udlandet især Tyskland, Holland, Norge og Sverige. Hovedsæsonen er fra påske til og med efterårsferien, men vi oplever en stigning i antallet af helårsturister.
I løbet af året arrangeres forskellige aktiviteter, f,eks påskebål (tysk tradition), Skt.Hans bål, beboermarked og andre aktiviteter i sommerhalvåret. Det er vores forventning at vores kommende forpagter aktivt deltager i planlægning og afvikling af disse.
Interesserede kan rekvirere et udkast til forpagtningsaftale, som vil blive fremsendt efter 1. september.
Kontakt: post@jegumferieland.dk
Interesserede er velkomne til at besigtige lokalerne lørdag den 15. september fra klokken 10 til 12. På dagen vil der være repræsentanter tilstede, som kan besvare evt. spørgsmål. Tilmelding nødvendig på post@jegumferieland.dk senest den 14. september.