Før du fælder træer - et par gode råd om træfældning
Bestyrelsen har konstateret at der er flere steder i Jegum Ferieland, hvor den efterhånden 40-50 årige beplantning trænger til beskæring og udskiftning.
Hvis du som grundejer har overvejelser om at gå til angreb mod beplantningen ud mod fællesarealerne så anbefaler vi, at du retter henvendelse til bestyrelsen med hensyn til at aftale både fældning og genplantning.
Såfremt det drejer sig om beplantning mellem 2 grundejere, er det en god ide at tale med naboen inden du starter motorsaven.
Vi henviser i øvrigt til bestemmelserne i lokalplanen (byplansvedtægten) vedrørerende beplantning i Jegum Ferieland.