Information til grundejerne i Jegum Ferieland.
De nye ejere af ejendommen Søvigmarkvej 41 har anbefalet grundejerforeningen at opsætte en bom på det omtalte vejstykke, idet det hænder at turister – via GPS – ledes denne vej til Jegum Ferieland, med det resultat at de i dårligt fører kører fast og må hjælpes ud.
Bestyrelsen har undersøgt muligheden – der er behandlet som en ”Privat fællesvej på landet”. Syd og Sønderjyllands politi har meddelt samtykke hertil og Varde kommunes Vejafdeling og Team Natur og Park vil heller ikke modsætte sig vejlukningen.
Projektet er tænkt gennemført ved at der opsættes en bom, som er afmærket, ligesom der for begge ender af vejen opsættes information om vejlukning (afmærkningen er godkendt af politiet). Vejlukningen gælder kun biler, hvorimod gående og cyklende fortsat vil have mulighed for passage.
Følgende vil have nøgle til bommen: Ejerne af Søvigmarkvej 41, Leif Conradsen og en fra bestyrelsen.
Såfremt en grundejer oplever, at vejlukningen vil betyde en væsentlig ulempe, vil bestyrelsen gerne underrettes herom inden udgangen af maj måned.
Venlig hilsen
Kjeld A. Knudsen
Jegum grundejerforening
Mail: kjeld@knudsen.mail.dk
