Sikring mod indbrud

Antallet af sommerhusindbrud er stadig stort og Syd og Sønderjyllands politi ønsker i samarbejde med som­merhusejerne at få nedbragt antallet af indbrud i sommerhuse. For at undgå ubudne gæster er det vigtigt, at man som ejer af et sommerhus selv gør noget aktivt for at begrænse indbruddene.

Følgende er inspiration til, hvad der kan gøres.

Sikring mod indbrud

At sikre sig mod tyveri/indbrud er nødvendigt, men kan ofte gøres simpelt, enkelt og endda gratis, og det gør en forskel. Almindelig sund fornuft og omtanke kombineret med en god sikring af døre og vinduer er ofte den bedste løsning.

Fjern dyre genstande

Tidligere var de fleste sommerhuse ganske primitive rammer om familiens ferier. Sådan er det ikke længere.
Sommerhuse er nu som regel indrettet med alle faciliteter til familien og måske lejeres brug.
Imidlertid står mange sommerhuse tomme over længere tid i vinterperioden. En god taktisk sikring kunne være at fjerne genstande af værdi, som f.eks. fladskærmen.

Etabler nabohjælp

Veldokumenteret forskning viser, at nabohjælp nedsætter kriminalitet med helt op til 26%.
Nabohjælp er naboer, der hjælper og holder øje med hinandens boliger, på grundlag af konkrete aftaler, tele­fonlister og lign. Nabohjælp virker afskrækkende på en indbrudstyv, idet der er en øget risiko for at blive opdaget.
Lav f.eks. en aftale med naboen om at se til hinandens sommerhuse, når I er i området. Er der sket et ind­brud, undgår du også, at huset står åben over en længere periode.

Hurtig alarmering

Når indbruddet konstateres er det vigtigt, at der straks sker anmeldelse, således politiet kan tilrettelægge indsatsen derefter.
Ser du noget mistænkeligt, så kontakt politiet døgnet rundt på telefon 1-1-4. I hastende tilfælde 1-1-2.

Med venlig hilsen

Keld Reinholdt
Landpolitiet
Oksbøl

Grundejerforeningen Jegum Ferieland
Blomstervangen 1
6840 Oksbøl
CVR: 92386856

​Jegum Ferieland

CVR: 92386856

Ring til os​

2332 2082 - Café og Center

​Skriv en besked

post@jegumferieland.dk